Nyhedsbrev fra Sheep and Goat Consult 14. maj 2014:

Lammene er kommet nu. Lystbækgård har lejet nogle af sine får ud til ”Får til Kanten”, en erhvervsdrivende forening, hvis mål er at skabe smukke naturområder, først  i Lemvig Kommune, men nu også andre steder, hvor hyrden vandrer. Her afgræsser får og lam på Lemvig golfklub, og lige ved siden af ligger det fantastiske naturområde: Horn Sø.

Sheep and Goat Consult har hjulpet Får til Kanten med at lave et projekt ”Levende Bynatur i Lemvig” med afgræsning af arealet omkring Horn Sø. Får til Kanten har skaffet midler til indhegning med  supersafe fårenethegn og indvendig el tråd. Nu kan fårene læmme her, uden at lammene render ud. Her i foråret græsser fårene langs den næringsrige sø, senere på året kommer kvier ind. Der er sat ca. 100 får med lam herud ca. 1. maj. Lokale borgere hjælper med at tilse dyrene, og de har en smuk oplevelse ved Horn Sø.

Hyrden vandrer dagligt i de store arealer ved Trehøje ved Vildbjerg og ved Præstbjerg Naturcenter i Herning Kommune.

Vi har også hjulpet med at beregne et tilbud om at afgræsse Øster Lem Hede i Ringkjøbing Skjern Kommune. Får vi midlerne skaffet, kan får og vandrende hyrde synliggøre kulturspor fra broncealderbopladserne, så heden bliver et værdifuldt turistmål. Sheep and Goat Consult ønsker udsøgte oplevelser af skønhed for alle.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få flere billeder og nyheder